RRK Klubkonkurrencerne sluttede d 1. juni 2020 og det endelige resultat for eksteriør hunde er givet nedenfor. RRK ønsker alle tillykke med de flotte præmieringer, og vil gerne sige tak til udstillingsudvalget og frivillige for at arrangere årets udstillinger. Vel mødt i sæson 2019/2020
RRK Klubkonkurrencerne sluttede d 1. juni 2020 og det endelige resultat for brugshunde er givet nedenfor. RRK ønsker alle tillykke med de flotte præmieringer. En speciel tak til aktivitetsudvalget og andre frivilige hjælpere der har arrangeret årets aktiviteter. Vel mødt i sæson 2020/2021
Point er tildelt i henhold til regler for Årets Brugshunde , og hvis du opdager en fejl, bedes du rette henvendelse til aktivitet@ridgebackklub.dk.linux161.unoeuro-server.com
Årets Hunde 2019/2020 pr. 1 juni-2020 (endelig stilling)
Den 20-06-2020 blev der afholdt Generalforsamling i Rhodesian Ridgeback klubben. Det var på mange måder en usædvanlig generalforsamling, ikke alene var den blevet udskudt fra den oprindelige dato 27/4 på grund af Covid-19, men også for første gang i klubbens historie var kun en person stillet op til de to tomme pladser i bestyrelsen. Hvilket betød at bestyrelsen ville blive undertallig i det kommende arbejdsår
Dirigenten på generalforsamlingen, Anette Bak Frederiksen, tidl direktør ved DKK, henstillede, at vi fandt det resterende medlem på Generalforsamlingen, det er nemlig kutyme, at dirigenten klarer det således, at man ikke går fra en ordinær generalforsamling uden en fuldtallig bestyrelse.
Heldigvis havde et par kandidater på forhånd udtrykt ønske om at komme ind i bestyrelsen og flere stillede op på dagen, i alt 4 var opstillede og med fuldmagter, var der 30 stemmeberettigede og hvilket er usædvanligt højt for vores klub.
Dirigenten har senere foreslået, at vi tager højde for en situation som denne i vores love, så situationen ikke opstår igen
Den nye bestyrelse er igang med at smøge ærmerne op og få luft under ideerne
RRKs bestyrelse indkalder hermed til Generalforsamling den 20/6 kl 12 i Sørbyhallen, Kirkerupvej 16, 4200 Slagelse.
Dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2. Valg af referent.
3. Valg af 2 stemmetællere.
4. Godkendelse af bestyrelsens beretning.
5. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse og meddelelse af ansvarsfrihed (de charge).
6. Fastsættelse af kontingent.
7. Behandling af indkomne forslag.
8. Offentliggørelse af valg til bestyrelse og suppleanter.
9. Valg af 1 hvalpeanviser, 2 revisorer og 1 revisorsuppleant.
10. Eventuelt.
Da der ikke er indkommet mere end en kandidat til de to åbne
bestyrelsesposter indenfor deadline den 15/2-2020 vil første
suppleanten derfor automatisk blive indsat på den ledige post.
Derfor vil vi gerne opfordre eventuelt interesserede i suppleant posten
til at indsende en kandidatur, eventuelle suppleant kandidaturer vil
blive opslået på klubbens FB side så alle medlemmer har en mulighed for
at kunne tage stilling.
Vi minder om at det iflg klubbens love §13 stk 3 er muligt at afgive
stemme pr fuldmagt.
Der er ikke nogen indkomne forslag, og bestyrelsen har ingen planer om
ændring af kontingentet.
Online deltagelse ikke muligt:
der er den 19/6 -2020 indkommet to opstillinger til suppleant posterne:
Kandidatur til suppleant posten:
Anne Julie Kimmer Lorentzen
Kandidatur – valg til bestyrelses suppleant i Rhodesian Ridgeback klub DK, 2020.
Min interesse for Ridgebacks opstod da jeg som 18-20 årig arbejdede en periode i Zambia. På det tidspunkt havde jeg en hund og ikke plads til flere. Nysgerrigheden på racen blev dog hængende og i 2007 tog jeg min første RR, Fika, med hjem. Det blev en rejse, jeg ikke havde forestillet mig, ind i en verden af nørdede hundefolk og et samhørighed, som kun en fælles interesse kan give. 13 år senere har jeg, ikke et livs erfaring, men dog 4 store kuld opdrættet i stuen, utallige udstillinger i ind og udland og 4 ridgebacks på samvittigheden.
Jer der kender mig, ved at jeg er kompromisløs når det gælder mine hunde. Om det er træning, udstilling eller avl. Det er kun i orden hvis man gør sit absolut bedste.
Ud over min åbenlyse interesse i ridgebacken og den erfaring der følger med har jeg en (25 år gammel) landbrugsuddannelse og derfor også en grundfaglighed vedrørende blandt andet genetik, som jeg har haft glæde af i mit avlsarbejde. Min hverdag fylder jeg ud, som leder for en døgninstitution, på det sidste af en Master i Public Governance, med 2 egne og 2 stedbørn, 3 ridgebacks og en whippet på en lille gård i det nordsjællandske.
Ridgebackklubben har gennem 12 år givet mig mulighed for at udøve min største interesse. Udstillinger, rallyprøver, mentaltest, for at nævne nogle få, er blevet stillet til rådighed på foranledning af frivilligt arbejde. Jeg syntes det er min tur til at give tilbage til fællesskabet og jeg stiller derfor op
Med venlig hilsen
Anne Julie Kimmer Lorentzen
Endnu en kandidat
Louise Vagtø
Jeg ønsker at stille op til suppleantposten i RR klubben.
Jeg er 42 år, uddannet veterinærsygeplejerske og arbejder dagligt med
hunde- og katteernæring i forbindelse med mit job, som konsulent.
I marts 2020 tog jeg DKK opdrætter uddannelsen og vil på sigt gerne være
opdrætter af RR.
Jeg er lykkelig ejer af Safari, som kommer fra Kennel Lewanika.
Tidligere havde vi Aslan, som var fra Kennel Mbwa Mzuri.
Jeg svarer gerne på spørgsmål, såfremt I ønsker at vide mere om mig 🙂
Ridgebackdagen 2020 bliver afholdt den 29/8 som planlagt. Det bliver dog ikke som tidligere besluttet en dobbelt udstilling men kun en enkelt udstilling, samt de planlagte prøver.
Dagen skal afholdes udendørs og DKK har udstukket helt bestemte regler for hvordan det skal foregå, så vi ikke spreder smitte. Vi kommer med mere udførlige oplysninger ved udsendelse af PM
• De gældende anbefalinger og restriktioner om afstand, smitteværn og risikogrupper fra de danske
myndigheder for udstillingsdatoen skal til enhver tid overholdes. Arrangøren er forpligtet til at
holde sig grundigt orienteret om myndighedernes udmeldinger/retningslinjer.
• Det er op til deltageren selv (herunder både dommeren, ringpersonale, udstilleren eller andre) at
afgøre, hvorvidt vedkommende ønsker at deltage. Det er også individuelt, om man vil bære
mundbind eller anden form for værnemiddel.
• Arrangøren skal, hvis nødvendigt, begrænse antallet af deltagere, så man ikke overskrider
myndighedernes restriktioner for antal deltagere ved et arrangement. Arrangementet kan
eventuelt deles op i flere puljer eller på flere områder. Hvis deltagerbegrænsningen benyttes, skal
arrangøren lave et system, der sikrer retfærdig behandling i forhold til hvem der deltager. Der
kunne f.eks. sættes et max antal hunde og tilmelding efter først-til-mølle-princippet.
• Der bør være en passende stor tidsmargin mellem klasserne og/eller racerne. Udstillerne må ikke
træde ind i ringen, før de er kaldt ind. På udstillinger med flere racer skal udstillere være garanteret,
at racen ikke begynder før en time efter den angivne fremmødetid. Hermed sikres udstillerne god
tid til at komme ind, børste hund, etc. uden at møde udstillere fra den foregående race. Dette kan
afviges på små udstillinger, hvor man kan holde sig under max antal udstillere med passende
afstand og uden at arrangøren mister overblikket.
• Arrangementet må ikke være åbent for publikum og der opfordres til, at udstillerne ikke
medbringer flere personer end nødvendigt. Det anbefales, at der max deltager 1-2 personer pr.
tilmeldt hund.
• Udstillerne, med undtagelse af BIR-vindere eller andre finalister, skal forlade området, når racen
er færdigbedømt. Folk må ikke blive tilbage som tilskuere, medmindre det er en lille udstilling, der
gør, at man kan holde sig under max antal personer med passende afstand. Der opfordres desuden
også til, at udstillere forlader området med det samme, hvis hunden ikke går videre fra sin klasse.
• Telte og borde og hvalpegårde kan sættes op på markerede områder. Der skal være
min. 1 meter mellem hvert telt, der tillader rigelig luft og mulighed for gennemgang mellem telte.
De markerede områder bestemmes af udstillingslederen, men det anbefales, at der sikres rigelig
afstand til ringsiden og dermed tillader yderligere plads mellem teltene.
Der skal ikke kunne sættes telte op på forhånd. Der skal være plads til de udstillere, der deltager i
den pågældende pulje/race og pladsen skal altså ikke være optaget af udstillere, der først kommer
senere på dagen. Hvis arrangøren skulle ønske det, kan der afsættes et område til opsætning af
telte, der ikke er i umiddelbar tilknytning til ringen. Telte, der er slået op i nærheden af ringen mere
end en time før starten på den første race, kan fjernes af arrangøren og ejeren vil blive nægtet
deltagelse på det pågældende arrangement.
• Arrangøren kan vedtage, at telte ikke er tilladte
I ringen:
• Ringen skal være så stor som muligt, afhængigt af racens størrelse og antallet af tilmeldte.
• Dommer/ringsekretær afgør hvor mange hunde, der må være i ringen samtidig således at den
gældende regel om afstand kan opretholdes, både stående og i bevægelse.
• Hvis mange har kvalificeret videre til konkurrenceklasser, kan dommeren vælge at tage nogle
hunde ind og afvikle semifinaler.
Usædvanlige tider kræver usædvanligt gode nyheder! OK og OK’s forhandlere giver os 30% ekstra i sponsorstøtte. Tak til alle, der støtter med benzinkortet eller OK’s app! Hver en krone tæller i klubkassen i øjeblikket.
OK Benzin
Bestil et benzinkort på http://www.ok.dk/privat/ok-og-sporten/stoet-sporten/stoet-med-benzinkort, indtast RRK’s medlemsnummer 559695.
Når du har modtaget dit kort kan du tanke hos OK mere end 670 steder i hele landet og samtidig støtte RRK.
Pga den nuværende situation vedrørende corona virus i Danmark, har bestyrelsen besluttet at udskyde klubbens udstilling og generalforsamling i Strøby d. 25. april.
Vi vender tilbage med ny dato, så snart tingende er normaliseret i Danmark.
Vi takker for jeres forståelse! Pas godt på hinanden derude.
“DKK er af den opfattelse, at specialklubberne KAN aflyse og dermed udsætte eventuelle arrangementer pga. Force Majeure, selvom det fremgår af vedtægterne eller andre regler, at arrangementet skal afholdes inden en bestemt frist, fx generalforsamlinger eller repræsentantskabsmøder. Aflysninger/udsættelse kan ske under henvisning til situationen mht. Corona-virus, som af sundhedsmæssige årsager gør afholdelse betænkelig/uforsvarlig.
DKK og RRK henstiller til, at alle nøje følge myndighedernes anbefalinger og vejledninger omkring Corona-virus”
I anledning af årets dobbelte Ridgebackdag vil bliver der en ekstra konkurrence den 1/9 nemlig for Grand BISS titlen. Konkurrencen bliver mellem BIR den 31/8 og BIR den 1/9
The Danish Ridgeback Speciality now offers a new title Grand BISS, the competition will be held between BOB of day one and BOB of day two and will be held at the end of day two
RRK Klubkonkurrencerne sluttede d 1. juni 2019 og det endelige resultat for eksteriør hunde er givet nedenfor. RRK ønsker alle tillykke med de flotte præmieringer, og vil gerne sige tak til udstillingsudvalget for at arrangere årets udstillinger. Vel mødt i sæson 2019/2020